sfisker.dk
Hele albummet
Rejser | Skiture
Kontakt - Login
Last update:
August 23, 2024, 12:01

Antal besøg: 5637

USA

Se album

 Vi besøgte Lene og Dan
 Udrejse 11 AUG, hjemrejse 03 SEP, 1986

Og billedet til venstre er ikke vores fly til USA :-)

Det er en Saturn V raket, som bruger i gennemsnit 33.131 liter brændstof pr. kilometer, de første 61 km op i rummet :-)
Eller omregnet: hver motor du kan se på billedet forbrænder 2.600 liter/sekund i de 2½ minut de virker. 

Lene og Dans biler:

  • Det "grønne monster" har V8 motor med en karburator (vist 4,9 liter) og 350 heste
  • Sportsvognen også V8 men med to karburatorer (vist 5,7 liter) og 450 heste 

Saturn V-raketten står klar i 1967. Den er gigantisk og vejer 2,8 millioner kilo fuldt tanket.

For at løfte al den vægt har NASA udviklet et helt nyt raketdesign med de kraftigste raketmotorer bygget til dato.

F1A hedder motoren, som raketten har fem af. Den blander flydende ilt og raketbrændstof, der antændes og forbrænder med enorm kraft ud af raketdysen.

F1A-motoren er så enorm, at brændstofpumpen alene har 50.000 hestekræfter - hvilket i alt giver 250.000 hestekræfter for at drive brændstof hurtigt nok til de fem motorer.

Raketters største fjende er vægt. Jo tungere en raket er, jo sværere er den at få i kredsløb. For at den skal være så let som mulig, er en raket egentlig bare en enorm, tyndhudet dåse fyldt med tonsvis af brændstof. Men selv da er raketten for tung til at nå i kredsløb.

Den geniale løsning på det problem er at opbygge raketten af trin - så ikke hele raketten behøver nå i kredsløb. De enkelte trin slippes undervejs, så der ikke skal bruges energi på at løfte tomme brændstoftanke i kredsløb.

Udstyret med i alt 13 raketmotorer
Saturn V består af tre trin - to løftetrin og et tredje trin, der skubber astronauternes rumskib til Månen.

Rakettens første trin - bunden af raketten - er udstyret med de fem F1A-raketmotorer og masser af brændstof i form af flydende ilt og raketbrændstoffet RP-1.

Andet trin er udstyret med fem mindre motorer af typen J2 og en stor tank.

I toppen af tredje trin sidder Apollo-fartøjet, og landingsmodulet, kaldet Ørnen, som skal bringe astronauterne ned på Månens overflade og tilbage til fartøjet igen.

Klar til månerejsen i 1967
Da motorerne tænder den 16. juli 1969, bruger de 20 tons brændstof pr. minut og producerer tilsammen et løft på 34,5 millioner Newtons - svarende til 3,3 millioner kg - eller mere end 24 Boeing 747-fly.

Det tager 11 minutter og 39 sekunder, før 1,5 millioner liter brændstof og flydende ilt er brændt af, og Apollo-rumskibet er i kredsløb om Jorden med en hastighed på 28.000 km/t.

Halvanden time senere begynder tredje trins enlige J-2-motor at skubbe astronauterne mod Månen.

Saturn V fløj 13 gange med succes - ti gange med i alt 26 astronauter om bord - fire af dem var afsted to gange. 12 af dem gik på Månens overflade.

Rakettens sidste rejse blev i 1973 med USAs første rumstation Skylab i lasten.